Terms of Service


1.     Baggrund

1.1.     Disse vilkår om rettigheder og ansvar indeholder vores brugsvilkår (”Vilkår”), som regulerer vores kunders (i det følgende benævnt ”Kunden”) og Kundens brugeres (i det følgende benævnt ”Bruger”/”Brugere”), brug af Lobys produkter og services (herefter benævnt ”Servicen”).

1.2.     Ved at tilgå eller benytte en hvilken som helst af Servicen, herunder via hjemmeside eller mobilapp, accepterer og indvilger Kunden eller Brugerne i at overholde og være underlagt disse Vilkår. Disse Vilkår kan alene fraviges ved særskilt aftale.


2.     Deaktivering af Servicen

2.1.     Kunden accepterer, at Servicen deaktiveres automatisk af Loby, hvis Kunden eller Brugerne væsentligt misligholder bestemmelserne i disse Vilkår, licensen og/eller i tilfælde af manglende betaling af abonnement.

 

3.     Brug af Servicen

3.1.     For at bruge Servicen skal Kunden have en administrator brugerkonto (i det følgende benævnt “Administratorkontoen”), som tilgås med bruger ID, hvor der ved hvert login sendes et ny password (i det følgende benævnt ”Logindetaljer”). Derudover skal hver Bruger oprette en konto. Brugere under 16 år må ikke oprette en konto.

3.2.     Brugerne ansvarlige for at sikre, at der gives korrekte oplysninger, og at de til enhver tid er opdaterede.

3.3.     Kunden og Brugerne skal sikre, at Logindetaljer holdes fortrolige og sikre, at Logindetaljer ikke kommer til tredjemands kendskab, idet Kunden er ansvarlig for enhver misbrug af Servicen ved brug af Logindetaljerne. Kunden og Brugerne skal desuden straks informere Loby, såfremt der er mistanke om at Logindetaljer, Administrationskontoen/-konti er blevet kompromitteret.

3.4.     Medmindre der gives udtrykkelig tilladelse hertil, må Brugeren ikke anvende Servicen på udstyr, som Brugeren ikke ejer eller styrer, og Brugeren må ikke distribuere eller stille Servicen til rådighed for andre. Kunden og Brugerne må ikke leje, lease, sælge, videredistribuere eller viderelicensere Servicen.

3.5.     Kunden og Brugerne må ikke modificere, skabe afledt arbejde af, dekompilere eller på anden vis forsøge at udtrække kildekoder fra Loby, medmindre Kunden eller Brugerne har fået særskilt samtykke hertil. Ethvert forsøg herpå er en krænkelse af Lobys rettigheder. Krænker Kunden eller Brugerne dette forbud, vil der blive fremsat erstatningskrav mod Kunden.

3.6.     Kunden og Brugerne erklærer sig indforståede med, at Loby til enhver tid kan opgradere, opdatere og videreudvikle Servicen.


4.     Integration i software fra tredjepartsudbydere

4.1.     Lobys Service kan integreres med software fra tredjepartsudbyder, men Loby kan ikke gøres ansvarlig i relation til krav baseret på integrationen af software fra tredjepartsudbydere i Lobys Service.

4.2.     Brugen af software fra tredjepartsudbydere reguleres af de dertilhørende betingelser og vilkår.


5.     Kundens og Brugernes forpligtelser

5.1.     Brugeren skal til enhver tid:

a)          indhente, benytte og vedligeholde al computerhardware, internetforbindelser, sikkerhedsindstillinger, styresystemer og al nødvendigt softwaretilbehør for at anvende, betjene og tilgå Servicen;

b)          at overføre vira eller anden ondsindet kode;

c)          overholde de restriktioner og vilkår, som gælder for brugen af Servicen og følge instruktionerne fra Loby, herunder men ikke begrænset til disse Vilkår;

d)          afholde sig fra at gøre noget, der vil kunne ødelægge, overbelaste eller svække Lobys funktionsmåde eller udseende, herunder angribe Servicen eller forstyrre visning af sider eller anden Loby-funktionalitet;

e)          afholde sig fra at bruge Servicen til at gøre noget ondsindet, diskriminerende, vildledende, ulovligt eller som på anden måde er i modstrid med disse Vilkår; samt

 f)           afholde sig fra at bruge Servicen til at gøre noget, der overtræder eller krænker andre personers rettigheder (herunder immaterielle rettigheder, beskyttelse af privatliv mv.). Kunden og Brugerne accepterer ydermere at holde Loby skadesløs i forhold til alle krav og tab som måtte opstå i forbindelse med sådan krænkelse og/eller ulovlighed.

5.2.     Kunden er ansvarlig for at sikre, at Brugerne overholder love og regler gældende for det område hvori/hvorfra Servicen tilgås eller anvendes; 

6.     Databeskyttelse

6.1.     Loby anvender et tredjepartshostingcenter fra Amazon Web Services (AWS) til at hoste Servicen, samt Kundens og Brugernes data, på vegne af Loby.

6.2.     Beskyttelse af personoplysninger er vigtigt for Loby. Ved at tilgå og bruge Servicen accepterer Brugerne tillige at være bundet af Lobys til enhver tid gældende privatlivspolitik, som findes her: https://www.loby.dk/vilkår/privatlivspolitik.

6.3.     Kunden beholder som dataansvarlig retten til dennes data, og Loby fungerer i nogle tilfælde som databehandler på vegne af Kunden. Der er indgået en særskilt aftale om databehandling mellem parterne.


7.     Ingen garantierklæringer

7.1.     Kunden accepterer, at Servicen er leveret ”as is”. Med undtagelse af (eventuelle) udtrykkelige garantier fremsat i disse Vilkår eller særskilt skriftlig aftale, afviser Loby og dennes leverandører alle garantierklæringer, oplysninger og tilsagn, udtrykkelige eller underforståede, herunder garantier i forhold til salgbarhed eller egnethed i forhold til et særligt formål, for så vidt angår Servicen, tabt data eller dokumentation, softwareproduceret data, services eller teknisk rådgivning eller anden form for ydelse leveret af Loby.

7.2.     Kunden anerkender, at Loby ikke kontrollerer overførsel af data via kommunikationsfaciliteter, herunder internettet, og at Servicen kan være påvirket af begrænsninger, forsinkelser og andre problemer forbundet med brugen af sådanne kommunikationsfaciliteter. Loby er ikke ansvarlig for forsinkelser, leveringssvigt eller anden skade forårsaget af sådanne problemer. Kunden anerkender ydermere, at brugen af Servicen er for Kundens egen risiko.


8.     Ansvarsbegrænsning

8.1.     Loby og Lobys leverandører er ikke ansvarlige for og Kunden påtager sig ansvaret for enhver personskade og tingsskade som følge af brugen af Servicen. Hverken Loby, eller Lobys ledende medarbejdere, agenter, medarbejdere eller leverandører er under nogen omstændigheder ansvarlige overfor nogen personer eller juridiske personer, for indirekte tab eller følgeskade, herunder men ikke begrænset til driftstab, mistet avance, tab af data og tab af goodwill, selvom Loby eller dennes ledende medarbejdere, agenter, medarbejdere eller leverandører er blevet adviseret om muligheden for sådanne skader. Under alle omstændigheder kan det samlede erstatningsansvar for Loby og dennes leverandører aldrig overstige DKK 1.000 eller det beløb, som Kunden har betalt for de seneste seks (6) måneders abonnement.

 

9.     Skadesløsholdelse

9.1.     Du accepterer at forsvare, skadesløsholde og fritage Loby, dens tilknyttede selskaber og deres respektive direktører, ledere, medarbejdere og agenter mod og for alle krav og udgifter, herunder advokatsalærer, der opstår som følge af din brug af Servicen. Loby forbeholder sig retten til at overtage det eksklusive forsvar af eventuelt krav, for hvilket vi er berettiget til skadesløsholdelse i henhold til dette afsnit. I et sådant tilfælde skal du yde Loby et sådant samarbejde, som Loby med rimelighed måtte anmode om.


10.  Ændringer i Vilkårene

10.1.  Ved ændringer i Vilkårene og dertilhørende politikker, retningslinjer mv., informeres Kunden og Brugerne herom via Lobys hjemmeside og/eller via e-mail.

10.2.  Kundens eller Brugerens fortsatte brug af Servicen efter ændringer i Vilkårene, politikker eller retningslinjer betragtes som din accept af vores ændrede vilkår, politikker eller retningslinjer.

 

11.  Overdragelse

11.1.  Kunden eller Brugerne er ikke berettigede til at overdrage sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til disse Vilkår uden forudgående skriftlig accept fra Loby.

11.2.  Loby er berettiget til at overdrage dennes rettigheder og forpligtelser i henhold til disse Vilkår til tredjemand uden forudgående skriftlig accept fra Kunden.

 

12.  Generelt

12.1.  Hvis en del af disse Vilkår viser sig at være umulige at håndhæve, vil den resterende del af Vilkårene fortsat have fuld effekt.


13.  Lovvalg og værneting

13.1.  Disse Vilkår og enhver tvist som måtte opstå i forbindelse hermed, eller øvrige tvister eller krav som måtte opstå på grund af eller i forbindelse med Kundens brug af Services, skal afgøres i henhold til dansk ret og ved Københavns byret.

 

Gældende fra maj 2023.

Loby ApS | Langebrogade 4, 1411 København K, Danmark | (+45) 89 89 87 18 | info@loby.dk

Loby ApS | Langebrogade 4, 1411 København K, Danmark | (+45) 89 89 87 18 | info@loby.dk